FORUM
POWER PLAYS
Birgitte Woge Nielsen, lecturer at VIA University College, demonstrates how Forum Power Plays is conducted.
1 .
Trinvis guide til
at komme i gang
-
Kontakt ledelsen, og bed dem om at finde plads i kalenderen til Forum Power Play workshoppen.
-
Find kontaktpersoner til støttestrukturerne på din arbejdsplads. Det kan være en arbejdsmiljørepræsentant, en HR-medarbejder eller en tillidsrepræsentant. Det skal være muligt at henvise deltagerne fra workshoppen til disse personer, hvis en eller flere af deltagerne står tilbage med en dårlig oplevelse efter afslutningen af workshoppen
-
Reserver to-tre lokaler, hvor deltagerne kan være ugenerte, føre en fortrolig samtale og føle sig trygge.
-
Giv arbejdspladsen besked om workshoppen, og stil skriftligt materiale til rådighed om:
Hvad er Forum Power Plays, og hvad er formålet med Forum Power Plays?
At der vil være mulighed for opsamling ved tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten eller HR efterfølgende, hvis man som deltager, skulle opleve ubehag ved deltagelsen i workshoppen.
-
Udvælgelseskriterier for deltagere:
I denne workshop er alle medarbejdere velkomne til at deltage, også ledelsen. Deltagelse er frivillig. Alle deltagere skal være villige til at deltage på én eller anden måde; man kan ikke bare se på. Deltagerne behøver ikke at forberede sig.
2.
Forberedelse
-
Det er muligt at gennemføre del 1 uden at gennemføre del 2.
Del 1: Forum Power Plays – 2 timer
Lang pause – 30 minutter
Del 2: Power Plays samtale om forebyggelse – 1 time
VARIGHED: 3,5 timer, inkl. pauser
-
Der er ikke brug for computere eller andre elektroniske enheder.
Under workshoppen skal mobiltelefoner sættes på flytilstand.
1 print af manualerne og appendiks 1-5 til Jokeren (facilitator)
1 print af appendiks 3, 4 og 5 til alle deltagerne
Stopur el.lign.
Stafetter i to forskellige farver (tuscher)
Kuglepenne til alle deltagere
Tre store stykker papir, der kan hænge på væggen
Ekstra papir
Forplejning
-
Et lokale, der er stort nok til, at folk kan bevæge sig rundt, og som er skærmet fra udenforstående. En stol til alle deltagere. Yderlig et lokale i nærheden af det primære, ligeledes skærmet fra udenforstående. Til anden del af workshoppen må der også gerne være et eller flere borde med siddepladser til alle deltagere.
-
Det skal være sjovt, men kan også være følelsesmæssigt intenst for deltagerne. I anden del af workshoppen skal deltagerne være forberedte på et højt arbejdstempo.
-
Kropsliggjorte forståelser af magtdynamikker i situationer med sexistiske krænkelser
Indøvede strategier til håndtering af sexistiske krænkelser i arbejdslivet
En handleplan for, hvordan man lokalt på arbejdspladsen vil forebygge sexisme og sexistiske krænkelser.
3.
Preparation notes
for the Joker
Jokerens rolle er at facilitere Forum Power Plays-processen. Jokeren behøver ikke særlige færdigheder eller viden om sexistiske krænkelser for at facilitere workshoppen. Overvej, hvem der er bedst egnet til at være Joker på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at Jokeren forstår sin rolle, føler sig tilpas i den og kan få folk til at føle sig trygge i gruppen. Jokeren forbereder sig ved at læse manualen grundigt
Der er udviklet en række situationsspil, som kan bruges i Forum Power Plays. Udvælg to eller tre situationsspil, som virker relevante for arbejdspladsen. Jokeren kan justere situationsspillene, så de passer bedre til arbejdspladsen.
Jokerens vigtigste rolle er at facilitere situationsspillene
Lyt – lad være med at tale (hele tiden)
Stil enkle spørgsmål; det er okay, at deltagerne svarer med et “nej” eller “ja”
Støt – undlad at underkende verbalt eller nonverbalt
Opsummér – lad være med at prædike
Udfordr – lad være med at diskutere/dømme
Guid processen, ikke indholdet
Giv slip, og stol på deltagerne
4.
Jokerens retningslinjer
Er ansvarlig for at guide processen og holde styr på tiden, hvilket deltagerne informeres om indledningsvist. Få deltagerne til at føle sig trygge.
Læg mærke til, hvordan deltagerne reagerer på situationsspillene, og hvilke følelser der er i spil. Mind deltagerne om, at de kan holde en pause, hvis de har brug for det.
Vær forberedt på, at dette emne kan fremkalde forskellige følelser, og at alle følelser er velkomne. Undlad at værdisætte eller fortolke følelserne, bare giv dem lov til at ’være’
Der er flere oplysninger om Jokerens rolle i appendiks 2 i manualen.